Dansk skibsfart kan blive taberen af den nye europæiske grønne pagt

Von der Leyens svar på en klimaløsning på skibsfartsindustrien er, at skibsfarten skal indgå i kvotehandelssystemet. Eksperter er uenige om konsekvenserne, men er begge skeptiske. Det samme er Venstres tre politikere i Europaparlamentet og Danske Rederier.

Foto af: KURT DESPLENTER / BELGA / AFP

Af: Mathias Kristensen

Den nye europæiske pagt vil på den ene side øge godsmængden på skibe på bekostning af gods på fly, men på den anden side lade europæiske skibe indgå i kvotehandelssystemet. Det vil koste de europæiske virksomheder så mange penge, at de kan skifte flag på skibene, og dermed risikerer den danske statskasse at gå glip af milliarder af kroner hvert år, da den danske skibsbranche er en stor del af den danske økonomi.

Det er i hvert fald, hvad Venstre i EU frygter. Derfor stemte de også neutralt i spørgsmålet om, hvorvidt skibsbranchen skulle være en del af ETS, også kaldet kvotehandelssystemet til plenarsamlingen i Strasbourg midt i januar. Dette på trods af, at resten af deres gruppe, Renew, stemte for.

”Hvis det bliver dyrere for maritime virksomheder at være baseret i EU-lande, så risikerer vi, at virksomhederne flytter ud, og det kan i værste tilfælde betyde, at medlemslandene mister skatteindtægter. Vi skal gå efter en global løsning, det vil være det bedste for klimakampen,” skriver Asger Christensen, Venstre, i en mail.

Eksperterne er uenige, om dette egentlig vil ske og Eigil Kaas, Professor i Klima og geofysik mener, at kvotehandelssystemet ikke vil komme til at påvirke skibsbranchen, da det stadig er for billigt at købe kvoter i Europa.

”Incitamentet til, at virksomhederne virkelig vil ændre praksis med et kvotehandelssystem, som vi har set på flybranchen, er alt for lille, når prisen på kvoterne ikke er højere,” siger Eigil Kaas, der dog tilføjer, at priserne har været stigende og derfor kan få en større effekt fremover.

Samtidig påpeger han, at det samlede udslip stadig er stigende.

Fakta om Shipping udledningen:  

  • Globalt set står shipping for omkring 3% af den globale udledning
  • Kommissionen regner med, at dette vil stige med 5% imod 2050 som følge af øget efterspørgsel
  • Den maritime industri står for 13,4 % af den europæiske transportudledning.

Kilde: https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/transport/shipping/docs/com_2013_479_en.pdf

Kilde: Statistical pocketbook 2019

Marianne Vind, Europaparlamentariker fra Socialdemokratiet, mener, at frygten for at tab af vækst på brancher som følge af grønne afgifter er en evig debat, som kun forsinker den grønne proces.

”Vi bliver jo nødt til at gå foran som politiker, for at det rykker noget, og så må vi se, om det kan ændre ved nogle markedsvilkår. Vi kan jo ikke bare læne os tilbage og lade markedskræfterne gøre sit, fordi de har aldrig ændret på noget for klimaets skyld,” siger Marianne Vind.

Harilaos Psaraftis, professor i Management Science ved DTU-transport og tidligere deltager i omkring 20 EU-projekter heriblandt SuperGreen, mener, at det vil føre negative konsekvenser med sig, hvis man indfører kvotesystemet.

Han mener, at kvotesystemet kan få rederierne til at kigge væk fra EU-lande, når de skal vælge, hvilket flag de skal have på deres skibe. Dermed vil de skibe ikke længere være en del af det danske skattesystem. Harilaos mener også, at man fra EU’s side i stedet skulle lægge pres på IMO.

Danmarks Rederiforening er enig. De mener ligesom Harilaos, at man skal fortsætte med at forhandle som en part i IMO, den Internationale Maritime Organisation under FN.

Hvorvidt et kvotesystem, som den kommisionen i deres udspil The European Green Deal har lagt ud, kommer til at betyde at skibe vælger at skifte flag vil Danmarks Rederiforening ikke sige noget om endnu, da det ifølge Bo Larsen, Chefkonsulent i Danske Rederier, er for tidligt at bedømme ud fra The European Green Deals nuværende form.

Skibsfaren nation

Skibsfarten har stået for 1,69 % af Danmarks bruttoværditilvækst i de sidste 6 år, hvilket svarer til mellem 24 og 36 milliarder kroner om året. Til sammenligning står landbrug og gartneri for 1,1 % af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark, hvilket svarer til 15 og 26 milliarder. Samtidig viser en rapport fra UNCTAD, FNs handels- og udviklingskonference, at 10 milliarder af skibsfartens bruttoværditilvækst kom fra handels- og containerskibe på danske flag i Danmark i 2019.

Orange: Landbrug; Grå: Skibsfarten. Produceret af: Mathias Kristensen

Et skift af flag på et af de 731 handelsskibe, der ved årsskiftet sejlede under dansk flag, kan betyde en stor del for den andel, som de danske rederier i dag leverer til den danske statskasse. Danske Rederier har dog ikke lyst til at komme med et bud på, hvor mange penge det kunne dreje sig om.

Ifølge UNCTAD, FNs handels- og udviklingskonference bliver over 70% af verdens skibe sejlet på et andet flag end den nation, rederiet er registreret i.

Punktet om at kvotesystemet skal indføres i skibsindustrien blev vedtaget med 596 for, 58 imod og 55 hverken for eller imod. Det vil vise sig i den kommende fremtid, hvordan forslaget helt præcist skal udformes, og hvordan skibsbranchen agerer.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *