Definitionen af natur er afgørende for EU-ambitioner

Hvis EU-parlamentets forslag til en biodiversitets-strategi bliver en realitet, skal 30 % af EU-arealet i 2030 være dækket af natur. Det er dog afgørende, hvordan man vælger at definere natur, hvis man vil sikre biodiversiteten.

Naturområder er en nøglefaktor i forhold til bevarelsen af biodiversitet (foto: Hjalte Josefsen)
Naturområder er en nøglefaktor i forhold til bevarelsen af biodiversitet (foto: Hjalte Josefsen)

Af Hjalte Josefsen

Europa-Parlamentet erklærede d. 16. januar et ønske om juridisk bindende målsætninger for at bremse det globale tab af biodiversitet. Parlamentet ønsker, at EU skal gå forrest i kampen og vedtage en ambitiøs biodiversitetsstrategi. Som en del af strategien skal EU stile efter, at 30 procent af EU-arealet skal være dækket af natur.

Beslutningen vækker begejstring hos Danmarks Naturfredningsforening.

”Der er behov for en stærk spiller, som går ind og løfter barren. Derfor er det vigtigt, at EU tager lederskab og går foran,” siger Johannes Schjelde, der er naturpolitisk rådgiver hos naturfredningsforeningen.

 Selvom et naturareal på 30 procent er et ambitiøst mål, afhænger effekten på biodiversiteten i høj grad af, hvordan man definerer natur. Det understreger både Danmarks Naturfredningsforeningen og Jesper Erenskjold Moeslund, der forsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Natur er ikke bare natur

Det er nemlig ikke entydigt, hvilke områder der kan betegnes som natur, og det er langtfra dem alle, som gavner biodiversiteten. Det betyder, at der f.eks. findes forskellige tal for arealet af naturområder i Danmark.

Ifølge en rapport  fra Danmarks Statistik er 25 procent af Danmarks areal dækket af natur. I deres opgørelse medregnes dog både golfbaner, campingpladser og parker. Samtidig medregnes dyrket skov, som har en lavere grad af biodiversitet end urørt skov.

En anden måde at måle Danmarks naturareal er ved at se på de såkaldte §3-områder. §3-områder er juridisk beskyttet imod ændringer i naturtilstanden. Disse områder dækker kun omkring ti procent af det danske areal. Også her bliver medregnet områder, der ikke er fuldstændig urørte. F.eks. kan tidligere landbrugsjord, der er omlagt til naturområder, blive medregnet.

På samme måde bliver definitionen af natur et afgørende punkt, hvis Europa-Parlamentets planer bliver til virkelighed.

”Hvis de faktisk mener natur helhjertet, så er det ekstremt ambitiøst, men hvis man f.eks. godt kan regne intensivt dyrket skov med, så er det en helt anden historie. Hvis man vil stoppe tabet af biodiversitet, skal man give plads til naturen og skabe nogle områder, hvor der ikke er andre interesser i alle mulige retninger,” siger forskeren Jens Erenskjold Moeslund, og understreger at områder, der dyrkes for at klimakompensere, heller ikke nødvendigvis er positive for biodiversiteten.

Intet er afgjort endnu

Hvad der bliver medregnet som natur, og hvordan EU’s endelige biodiversitetsstrategi kommer til at se ud, er ikke besluttet endnu. Europa-Parlamentet kan nemlig ikke tage initiativ til lovgivning. Den opgave ligger hos Europa-Kommissionen.

Kommissionen præsenterer deres strategi for biodiversiteten til marts, og parlamentets udmelding er derfor kun en opfordring til kommissionen om at hæve ambitionsniveauet, så EU kan tage, førertrøjen på til de kommende forhandlinger ved FN´s konference om biodiversitet, der bliver afholdt i Kina i oktober 2020.

Den reelle strategi kan derfor sagtens se anderledes ud, når Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union skal stemme om den senere på året.

Europa-Parlamentets forslag til en biodiversitetsstrategi for 2030

  • Mindst 30 procent af EU’s områder skal være naturarealer.
  • Ødelagte økosystemer skal genoprettes.
  • Biodiversitet skal implementeres i alle EU-politikker.
  • Mindst 10% af 2021-2027-budgettet skal øremærkes til at forbedre biodiversiteten.
Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *