Efter tre års hårde forhandlinger: Flertal for at skaffe social dumping i transportsektoren af vejen

Af Oliver Agretoft

Onsdag godkendte EU-Parlamentets transportudvalg den noget omtalte ’Vejpakke’. En lovpakke der skal sikre fair konkurrencevilkår på transportområdet i EU’s medlemslande. Lovforslaget har ellers været længe undervejs, og det er især i netop transportudvalget, at mandstanden har været størst.

Skævvredne konkurrencevilkår, lønninger til dumpingpris, østeuropæiske skuffeselskaber og ringe arbejdsforhold har længe præget de danske motor- og landeveje.

Men efter tre års hård politisk kamp er det lykkes, at få den omtalte ’Vejpakke’ godkendt i EU-parlamentets transportudvalg. En lovpakke der skal sikre fair konkurrencevilkår i branchen og bekæmpe etableringen af ulovlige skuffe- og postkasseselskaber.

I december kom det første egentlige gennembrud i lovgivningsprocessen, da EU’s tre store institutioner – Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet – nåede til enighed om en endelig version af pakken.

Man mangler endnu godkendelse i Parlamentets plenar-sal, men hvis man spørger Marianne Vind (S), som er medlem af Europa-Parlamentet og transportudvalget, så burde det være en ren formalitet.

”Det er vanskeligere at skyde et lovforslag ned i plenar-salen end det er i de enkelte udvalg, så jeg har svært ved at forestille mig, at det ikke også skulle gå igennem her. Det har været en vanskelig og lang proces, men jeg tør godt sige, at ’Vejpakken’ er så godt som en realitet,” siger hun.

Fair konkurrencevilkår

Administrerende direktør i Dansk Transport og Logistik, Erik Østergaard, glæder sig over nyheden.

”Det er et kæmpe skridt mod mere fair konkurrence i en branche, hvor alt andet har været tilfældet i mere end et årti nu. Man skal aldrig være for sikker, men alt tyder altså på, at vi nu får en ny og mere fair lovgivning,” siger han.

Transportudvalgets afstemning omhandlede helt konkret tre direktivændringer. Kabotage-direktivet blev stemt igennem med 32 stemmer for og 17 imod, udstationeringsdirektivet med 27 stemmer for og 22 imod, og køre- og hviletidsdirektivet med 27 for og 17 imod.

Der findes allerede lovgivning for kabotage-kørsel, hvor udenlandske vognmænd kun må køre tre ture indenfor syv dage internt i et land, efter de har leveret transportgods til landet. 

Disse regler omgås dog systematisk, og derfor foreslår man i ’Vejpakken’, at alle transportvogne inden 2025 skal udstyres med en ’takograf’, der via GPS-oplysninger kan registrere hvor køretøjet befinder sig. 

Man vil oven i det kræve, at vognmændene hver ottende vender tilbage til det land firmaet er registreret i.

Vejpakken skal også besværliggøre oprettelsen af såkaldte ’postkassesleskaber’. Selskaber oprettet i et land uden egentligt driftssted – altså et slags skuffeselskab.

Det gøres ved at nedsætte kapitalkrav, krav om registreringspligt og bankgaranti, samt dokumentation for virksomhedsetablering.

Derudover vil den kombinerede transport – transport der foregår via jernbane eller skib – nu også være omfattet af de nye regler. 

”Det er et omfattende stykke lovgivning, men det er tiltrængt og på høje tide. Og så håber og tror jeg, at det kan gøre noget for de mange østeuropæiske vognmænd, der lever under meget ringe arbejdsforhold. De bor i lange perioder i deres lastbile og på rastepladser rundt omkring i Europa, og de er ringe aflønnet. Det kan den her pakke forhåbentlig hjælpe på,” siger Marianne Vind.

Østeuropæisk modstand

Det var EU-Kommissionen der tilbage i 2017 foreslog det første udkast til ’Vejpakken’. De østeuropæiske medlemslande har dog siden starten været imod ideen, fordi man tror, at det vil få østeuropæiske virksomheder og chauffører til i stor stil at emigrere mod Vesteuropa.

Derfor har man gjort sit for at modarbejde processen. I april havde man for eksempel 1.600 ændringsforslag med, da lovpakken var oppe at vende i Parlamentet, og den rumænske Transport-Kommissær frygter, at det kan belaste CO-2 udledningen unødigt, hvis vognmænd hver ottende uge skal vende hjem med tomme lastrum, og vil derfor have foretaget en konsekvensanalyse med henblik på klimabelastningen.

Marianne Vind tror dog ikke, at den ville kunne spænde ben for lovens tilblivelse.

”Hvis vognene slet ikke er her, fordi det vil være mindre attraktivt, så skal de heller ikke vende hjem igen. Og hvor mange seriøse transportvirksomheder ville spilde ressourcer på at køre med tomme lastrum? Hvis de tager turen herop, så skal de nok finde en måde at få pakket lastrummet op igen til hjemturen,” siger hun.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *