Ny EU-kommission vil sætte fokus på arbejdsrelateret kræft, men farten skal sættes op

FOTO
Kemi , cellulosefortynder, med advarselssymboler , fotograferet torsdag den 26. juli 2018. FOTO: RITZAU/SCANPIX

Arbejdsliv kan føre til kræft. Det forventes ny EU-kommission at sætte på dagsordenen. Men skal det virkelig batte, bør der stilles flere krav til arbejdspladser om at fjerne skadelige stoffer hurtigt.

Af Laura Kongsmark Schuldt

Et arbejdsliv kan koste dyrt. Når vi går på arbejde, kan vi være i kontakt med skadelige stoffer, og det kan vise sig som kræft senere i livet. Når sygeplejersken håndterer kemikalier til kemoterapi, kan han udvikle kræft, og når håndværkeren renoverer et faldefærdigt hus, kan der være skadelige stoffer gemt i isoleringen.

Gennem den såkaldte REACH-lovgivning arbejder EU med kontrol og mærkninger af kemikalier, som vi omgiver os med i vores hverdag. I sin tiltrædelsestale løftede kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, sløret for en kommende øget indsats mod kræft. Ifølge en kilde tæt på kommissionen vil arbejdsrelateret kræft blive et fokuspunkt.  

I EU er der nemlig 120.000 arbejdsrelaterede kræfttilfælde årligt. Her fører 80.000 af tilfældene årligt til dødsfald, viser tal fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. I Danmark anslås det, at fem procent af alle kræfttilfælde er arbejdsrelaterede.

Langsom lovgivning kan sætte helbredet på spil

Socialdemokratisk parlamentsmedlem i beskæftigelsesudvalget, Marianne Vind ser gerne, at der kommer mere fokus på arbejdsrelateret kræft. Men ifølge hende er det vigtigt, at EU bliver hurtigere til at forbyde skadelige kemikalier, end de er i dag.

”Virksomhederne får alt for mange år til at bytte stofferne ud. Jeg har hørt om helt op til 12 år! Det er jo fuldstændig absurd, at det er helt almindeligt, at der går 5-7 år før virksomhederne har udskiftet stoffet med noget, der ikke er skadeligt eller bare mindre skadeligt. Det betyder, at der er medarbejdere der arbejder med sundhedsskadelige stoffer i alle de år,” siger Marianne Vind.

I dag er der en lang periode, hvor forbuddet skal træde i kræft. EU offentliggør lister over stoffer, som man har en mistanke om, er skadelige, hvorefter de endeligt skal forbydes. Derfor kan der gå to til tre år, før arbejdspladserne for alvor er forpligtet til at stoppe med at bruge stofferne. Når stofferne er forbudt, skal arbejdspladserne enten fjerne, eller som minimum erstatte de skadelige stoffer fra EU’s liste med noget andet.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse skal der i princippet ikke mere end én enkelt dag eller måned til, før arbejdsmiljøet er sundhedsskadeligt for medarbejderne at færdes i. Men kræft udvikler sig over mange år, så man opdager ofte først de skadelige stoffer efter lang tid.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, som repræsenterer lønmodtagere, følger de også spørgsmålet tæt. Her vil man også gerne have, at EU forbyder stofferne hurtigere. Men de peger på, at EU’s liste over skadelige stoffer er god, da det gør det muligt for arbejdspladserne at forebygge.

”Når EU offentliggør lister over skadelige stoffer, giver det virksomhederne mulighed for at gå ind tidligt og se på, om de kan erstatte dem tidligere, fordi at de ved, at de nok snart bliver forbudt alligevel. På den måde er det med til at forebygge,” siger Nina Hedegaard som er arbejdsmiljøpolitisk konsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Alligevel viser tal fra arbejdstilsynet, at der i 2019 blev afgivet 702 reaktioner, der vedrørte kræftfremkaldende belastninger på arbejdspladser i Danmark.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *