Øl stafet og flipcup øger ikke fagligheden

En rapport fra EU-kommissionen viser at danskere har rekord i bingedrinking, 5-10 genstande eller mere på en gang. Ekspert vil ikke forbyde alkohol på uddannelser, men der er plads til forbedringer. 

Af Michael D. Olsen

I starten af januar 2020 udgav EU-kommissionen en rapport omhandlende drikkevaner i de europæiske lande. Det gør de eller andre jævnligt, det er der for så vidt ikke noget nyt i. At Danmark og danske unge satte en rekord som de, der starter tidligst er ligeledes ikke forsidestof. En ting som til gengæld er bemærkelsesværdigt, er, at denne rapport har medtaget voksende i sine målinger. Det kunne tyde på, at det altså ikke kun er de helt unge danskere som drikker for meget. Unge og voksne i Danmark har således europæisk rekord i såkaldt bingedrinking. Det vil sige at indtage mange genstande i samme omgang, defineret som 5-10 genstande eller mere.  

Foto af Yutacar på Unsplash

En ting er at man i Danmark har en vis kultur for at drikke alkohol og har haft det i længere tid. Men er der situationer hvor folk bliver decideret opfordret til at indtage større mængder alkohol på kortere tid? Der er vinterstart på mange uddannelsesinstitutioner i februar. Studiestart er også lig med en masse sociale aktiviteter; nogle med fagligt indhold og andre mindre. Især en såkaldt rustur er famøs for at handle mere om fest og farver, end faglighed. Og det er netop på ture som dem at de studerende kan møde konkurrencer som belønner evnen til at drikke meget hurtigt – bingedrinking dermed garanteret. Den form for intenst druk kan medføre helbredsmæssige konsekvenser, men der er også en social slagside til det at indgå i druk fællesskaber.

Ifølge Torsten Kolind, professor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus universitet, er alkohol ganske vist medvirkende til at nogle slapper mere af i mødet med nye mennesker. Men i den specifikke sammenhæng, at starte nyt studie, påpeger han også faldgrupper. Konkurrencer om druk er blandt dem. 

”Det er at foretrække, hvis der er en balance som tipper mod fagligheden i introaktiviteterne. Samtidig kan man ikke underkende festens evne til at skabe et fælleskab. Problemet opstår når man opfordrer til eller belønner voldsomt druk i den sociale kontekst.” 

Kolind forklarer at de studerende, der ikke drikker automatisk er udelukket fra en sådan disciplin, samtidig med at de, der i forvejen dyrker festkulturen bliver yderligere bekræftet i deres ageren. 

Ingen overordnet alkoholpolitik

En gennemgang af Aarhus universitets alkoholpolitik viser et ønske om at ingen føler sig udeladt pga. et nej til alkohol. Dog nævner den intet om at undgå og tilskynde til overdrevent indtag. Det finder man til gengæld i alkoholpolitikken på antropologistudiet på Københavns universitet. Helt konkret drejer det sig om en formulering der specifikt forbyder konkurrencer som fx øl stafet og beer pong. 

Drukkonkurrence i form af Beer Pong. Får man bolden i et glas skal der bælles.
Foto af Blake Lisk på Unsplash

Det er det tætteste man kan komme en alkoholpolitik ift. studiestart. At de enkle fakulteter selv vælger at begrænse visse aktiviteter. Uanset hvilke usunde rekorder danskerne høster gentagne gange, er der aldrig blevet ført nogen politik som havde til hensigt at begrænse indtaget af alkohol, modsat fx cigaretter. Afgifterne på alkohol blev i 2003 sænket med 45%.  

Torsten Kolind giver sit bud på hvorfor. 
 ”Det vil aldrig være populært med nogen større forbud mod alkohol. Dertil er det for indlejret i dansk social kultur. Men man kan sagtens stramme nogle steder, fx når det kommer til studerende behøver man ikke forbyde alkohol, men heller ikke opfordre til det”. 

Rapporten fra EU-kommissionen viser at danskere er det folk med kortest levetid i Vesteuropa. Blandt andet på grund af alkoholvaner. 

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *